Det kan være et stort og dyrt problem i vandspild, hvis toilettet pludselig begynder at løbe.

Hvis det siver langsomt er det bundpakningen på ventilen som skal skiftes.
Hvis det pludselig – uden varsel begynder at løbe ret kraftigt, er det med stor sandsynlighed ventilen som er defekt / tilkalket
De gamle ventiler kan ikke købes mere.

Du skal i stedet købe en universalmodel fra Geberit – selvfølgelig forudsat, at du har et almindeligt standard toilet.

Ventilen kan købes her: https://www.billigvvs.dk/Reservedele-tude-Geberit–Geberit-svoemmeventil-unifill-universal-195406.html
Hvis du er lidt fiks på fingrene kan du selv skifte ventilen, eller du kan ringe til den VVS montør som ejendommen anbefaler.

Link til hjemmesiden finder du her: Håndværkerliste
GØR DET SELV
Nogle gange er det nok at hælde 1 liter afkalker ned i cisternen.

Du kan følge vejledningen i filmen herunder, hvis du vil se, hvordan “du når ind til” den indbyggede cisterne.

På YouTube ligger der et par meget instruktive film, som trin for trin viser, hvordan du adskiller og samler cisternen.

Filmene er på italiensk, men det har ingen betydning for processen.

Nogle beboere har erfaring med, at det IKKE er nødvendigt at skifte ventiler og pakninger, en grundig afrensning af kalk kan klare problemet.

Trin 1 
Adskillelse af cisternen

Trin 2
Samling af cisternen

Hvis du ønsker at en professionel VVS mand skal foretage reparationen skal du regne med at det koster ca. kr. 1000 til reservedele + arbejdsløn og kørsel.
Alt i alt omkring kr. 2000

VVS manden bruger ikke tid på at rense for kalk, men sætter konsekvent nye reservedele i cisternen!!

 
Revideret af Ole L. Jacobsen / ONV 1C den 07. juli 2021
Tørretumbler – tømning vandbeholder
Hvem er ikke træt af at tømme 10 liter vand af tørretumbleren efter hver eller hver anden tørring.
Løsningen er at installere et afløbssæt (mysterium, at dette ikke var installeret fra starten). Reservedelen leveres af Electrolux – Telefon 70117400 – reservedelsno. 916 01 90 – 00 /6 og koster ca. 370 kr. incl. moms.
Herudover skal der en y-forgrening til afløbsslangen, idet den vandlås der tager vandet fra vaskemaskinen kun har plads til een slange. Det er tungt at flytte vaskesøjlen, og det kræver lidt snilde at installere. Men løsningen er afprøvet af flere i beboere, og virker fremragende.
Når du er færdig med at vaske, så bør du lade lågen og sæbeskuffen stå på klem.
Det forhindrer mugdannelser i sæbeskålen.
Sådan renser du dit afløb på badeværelset