Indbrud - hærværk - forsikring

Forholdsregler ved indbrud i lejligheder eller kælderrum:
Såfremt du ser personer i gang med at begå indbrud i en lejlighed, så skal du straks ringe til alarmcentralen på 112.
Det er vigtigt, at du siger til den vagthavende, at der er indbrud i øjeblikket.
Hvis du konstaterer indbrud eller tyveri skal du:
 
  • ringe til 114 (politiets nummer) og anmelde forholdet. Det er vigtigt, at du anmoder om politiets journalnummer, som typisk vil se således ud 0100-75212-00200-20. Journalnummeret skal anvendes når du anmelder indbruddet til forsikringen og til administrator
  • Hvis det ikke er din egen lejlighed, og ejeren ikke kan træffes ringer du til bestyrelsen, som derefter via kontaktoplysninger finder frem til ejeren eller ejerens kontaktperson.
  • Hvis ejere ikke kan træffes kan Falck tilkaldes for sikring af lejligheden. Det dækkes normalt af ejerens indboforsikring.
  • Hvis der er sket skade på indgangsdøre eller vinduer, så skal du rette henvendelse til ejendommens administrator – evt. via bestyrelsen.
  • Du skal angive politiets journalnummer.
  • Skader på udvendige og indvendige døre og vinduer dækkes af ejendommens bygningsforsikring.
Du må ikke selv iværksætte reparation af døre og vinduer.
Ejerforeningen kontakter selv håndværkere med kendskab til ejendommen.

 

Hærværk og graffiti
Der skelnes mellem om det er hærværk mod ejendommen eller grundejerforeningens fællesarealer – kaj, bolværk og lignende.
Bestyrelsen kontaktes, og de anmelder sagen til politiet – skriftligt politi@politi.dk eller telefonisk på 114.
(Ejendommen har et abonnement på fjernelse af graffiti).
De kontakter også ejendommens administrator og grundejerforeningen.

 

Indbrud i biler i parkeringskælderen:
Såfremt der er sket skade på døre, gitre eller porten så skal du rette henvendelse til administrator eller bestyrelsen, der underretter ejeren af parkeringskælderen.