Fælleslejligheden Jomfruen

Jomfruen er ifølge fablen om Enhjørningen den eneste, der kan tæmme en enhjørning.

 

Som beboer kan du leje Jomfruen til overnattede gæster eller andre formål. Jomfruen er beliggende Wildersgade 2 C, st.th., 1408 København K. Lejligheden består af entre, 2 soverum, køkken/alrum og toilet med brusebad. Lejligheden kan ikke bruges som festlokale.

Hvis du ønsker at reservere fælleslejligheden, skal du anvende denne side.
Start med at tjekke i kalenderen om lejligheden er ledig. Hvis den er ledig, skal du udfylde blanketten på denne side.

 

Praktiske oplysninger, priser med mere: Klik her

 
Jomfruens kalender

Priser, depositum nøgler med mere

Fælleslejligheden “Jomfruen”
Fælleslejligheden “Jomfruen” i Enhjørningens Gård. Jomfruen er ifølge fablen om Enhjørningen den eneste, der kan tæmme en enhjørning.

Adressen og rumfordeling
“Jomfruen” er beliggende Wildersgade 2 C, st.th., 1408 København K., og er en lejlighed med entre, 3 rum – heraf 2 soverum samt køkken og toilet med brusebad.

Møblering mv.

I 1 soverum er 2 senge (2 dyner, 2 hovedpuder, 2 rullemadrasser samt og 2 skånemadrasser).
I 1 soverum er en sovebriks til 2 personer (2 dyner, 2 hovedpuder og 2 skånemadrasser).
I ”opholdsrummet” er 1 spisebord m/8 stole, sovesofa med 4 læderstole, 2 sofaborde i træ, 1 gulvtæppe samt et 32” fladskærms-TV. Herudover er der 3 spisestuestole fordelt i rummene.

Internet
Der er trådløst internet i lejligheden.
Du finder navnet på netværket og adgangskoden på opslagstavlen.

Hvem kan leje

“Jomfruen” kan lejes af beboere i Enhjørningens, Løvens og Elefantens Gård til overnatning.

Hvornår skal reserveres

Udlejning sker efter princippet “først til mølle”.

1 “Jomfruen” har sin egen kalender. Her kan beboere undersøge hvornår lejligheden er ledig. Kalenderen finder du på ejerforeningens hjemmeside.

2 Tilkendegivelse af interesse i udlejning sker ved at udfylde udlejningsformularen, som også findes på ejerforeningens hjemmeside.

3 Administrator sender bekræftelse pr. e-mail med vedhæftede betingelser, samt samlet pris for leje af Jomfruen i den ønskede periode.

4 Administrator markerer lejligheden som i den givne periode i kalenderen på internettet, og beboeren er nu forpligtet til at betale det aftalte beløb, se stk. 5, og underlægge sig betingelserne for afbestilling (Kr. 500). Ved afbestilling senere end 1 måned før lejeperiodens begyndelse refunderes lejebeløbet dog ikke, medmindre det lykkes at udleje Jomfruen til en anden lejer.

5 Senest 1 uge efter, at reservationen er bekræftet, overføres beløbet elektronisk til administrator på konto:

Reg.nr. 3103
konto nr. 3103599776

Ved betaling fra udlandet anvendes:

Swift: DABADKKK
IBAN: DK21 3000 3103 5997 76
 

Priser

Ved indgåelse af lejeaftale (eller senest 1 uge efter bekræftelse af lejeperioden er modtaget) betales:

500 kr. pr dag.
250 kr. i administrationsgebyr per udlejningsperiode.

Afbestilling

Det koster 500 Kr. at afbestille lejligheden efter indgået aftale.
Ved afbestilling senere end 1 måned før lejeperiodens begyndelse refunderes lejebeløbet dog ikke, medmindre det lykkes at udleje ”Jomfruen” til en anden lejer.

Påbegyndes lejeperioden 1 uge eller mindre efter at reservation foretages, skal beløbet dog overføres, så snart administrator har givet meddelelse om lejebeløbet.

Manglende betaling rapporteres til bestyrelsen.

Udlevering af nøgle

Udleveringen af nøgle sker indtil videre ved personlig overdragelse efter nærmere aftale med administrator.

Aflevering af lokalerne

Det er lejers ansvar at aflevere lejligheden i forsvarlig stand og rengjort efter forskrifterne.

  1. Checkliste:
  2. Bad og toilet rengøres grundigt.
  3. Soverum luftes ud og dynetæpper luftes
  4. Gulve og tæpper støvsuges og gulve vaskes.
  5. Inventar sættes på plads.
  6. Opvaskemaskine tømmes
  7. Køleskab og fryser afleveres tømt, rengjort, slukket og med dørene åbne
  8. Affaldskurv tømmes
  9. Radiatorer i alle rum skal være lukkede ved aflevering.

Det er bestyrelsen, der suverænt afgør, om rengøringen er tilfredsstillende, og ved manglende rengøring vil et rengøringsselskab blive tilkaldt, og regningen skal betales af lejer (Minimum kr. 600,-)

Nøglen afleveres i ejerforeningens postkasse på terrassen ved “Jomfruen”. Læg venligst IKKE nøglen i postkassen i opgangen MEN I POSTKASSEN DER HÆNGER UDE I DET FRI på lejlighedens terrasse!

Bortkomne nøgler
Bortkomne nøgler erstattes med kr. 1.000.

Brandudstyr
Skumslukker må kun åbnes ved fare for brand.

Inventar
Ødelagt eller bortkommet løsøre og inventar erstattes. Det er lejers pligt – senest ved lejemålets ophør pr e-mail til administrator – at oplyse om ødelagt eller defekt inventar, og det er bestyrelsens suveræne afgørelse, om der er erstatningspligt.

Musik
Af hensyn til naboer/genboer må der ikke bruges evt. musikanlæg efter kl. 23.00, og der skal være lukkede vinduer og døre, når musikanlæg er i brug.

Parkering

Det er ikke tilladt at parkere i Wildersgade og på kajerne. Det er den ansvarlige beboers pligt at sørge for, at der kun bliver parkeret for af- og pålæsning.

Der hører ikke parkeringsplads med til lejemålet, og det er desværre ikke muligt at bruge parkeringskælderen, der henvises til gadeparkering. Husk at parkere mere end 10 fra gadehjørne – kig efter de gule trekantsmarkeringer på kantstenene.

Elbiler:

Der er etableret 4 Clever ladepladser i Johan Semps Gade og 6 Clever ladepladser i Wildersgade – alle er beliggende ca. 50 meter fra lejemålet.

Overholdelse af husorden

Rygning er ikke tilladt i lejligheden.

Det er den ansvarlige beboers pligt at sørge for, at naboer/genboer ikke generes unødigt, og at husorden i øvrigt overholdes. Modtager bestyrelsen berettigede klager over et arrangements afvikling, vil beboeren ikke kunne forvente at kunne leje “Jomfruen” igen.

Det må være i alles interesse at overholde ovennævnte regler, da en god stemning vedr. fælleshuset vil være til glæde for alle.

Kontakt til administrator:

Lennart Fuglsang Pedersen
Wildersgade 2B, st.tv.
Tlf.22 14 39 60
jomfruen1408@gmail.com

Bestyrelsen 15. marts 2022